Vores events
Begivenheder og events hos Dalum Vin
Se herunder kommende events og begivenheder fra Dalum Vin.
Hvis du ikke vil gå glip af de næste, så følg os på Facebook eller tilmeld dig vores nyhedsbrev for at holde dig opdateret på de fremtidige events.
Efterårssmagning: Klassikere, nyheder og et par overraskelser

Efterårets fagmesser er overstået, nye årgange er landet på hylderne, og vi har naturligvis også fået fingrene i en række nye vine, som fortjener at komme i glasset.
Derfor inviterer vi til en efterårssmagning med både klassiske vine, nye bekendtskaber og et par indslag, der måske kan få et øjenbryn til at løfte sig.
Vi skal blandt andet smage Sauvignon Blanc fra Bourgogne – og ja, den er god nok! Vi laver variationer over Chardonnay og sætter Sauvignon Blanc fra Marlborough op mod den klassiske Sancerre-stil.
På den røde front tager vi blandt andet fat på italiensk Pinot Noir over for den klassiske franske stil, klassisk og moderne Rhône samt Sangiovese fra både Nord- og Syditalien.
Og mon ikke vi også finder en portvin frem, når osten kommer på bordet?
Kort sagt: En perlerække af spændende vine og masser at tale om undervejs.
Smagningen ledsages af let tapas.
